Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Konference i Nordjylland

Hold årets møde, event eller konference i Nordjylland på 4-stjernet konferencehotel i Skagen. Book konference med overnatning på Color Hotel Skagen.

Se konferencebrochure

»Vi vil blot fortælle jer, at vi har haft en helt fantastisk aften. Hvor var maden bare i top klasse, sjældent har jeg smagt noget så lækkert... hold da helt op. Tak til jeres fantastiske personale, de gjorde bare aftenen endnu bedre. De var søde, smilende og ikke mindst professionelle med et kæmpe glimt i øjet og en rigtig god og lun humor. «

Pia Øland Jensen, Partner i BAKOB
Color Hotel Skagen

4-stjernet konference i Skagen

Velkommen til møder, events og konferencer i skønne Skagen og på Color Hotel Skagen. Vi er ikke alene Skagens største, men også det eneste hotel, der kan bryste sig af fire stjerner. Her er 149 værelser og hotellet er super velegnet til både de små, intime bestyrelsesmøder samt større møder og konferencer, med en konferencekapacitet på i alt 250 deltagere.

+21
Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Vi er dit konferencehotel i Nordjylland!

"Velkommenhed" og atmosfære har altid været kendetegnende for Color Hotel Skagen. For nok er vi store sådan rent fysisk, og kan rumme større konferencer og arrangementer, men vi tror lige så meget på storheden i det små. På, at det er detaljerne og de små ting, der gør forskellen. 

Man skal ikke undervurdere, hvad god forplejning betyder for en vellykket konference - det ved vi af erfaring. Hvad enten I holder konference, møde, workshop eller seminar, forsyner vi jer med lækker mad af gode råvarer både til morgen, frokost og aften, og når snacksulten melder sig i løbet af dagen. Har I lyst, er der også mulighed for øl-, vin- eller ginsmagning inden eller efter middagen.

Hvem siger også, at forretning behøver at udelukke fornøjelse? På Color hotel Skagen har I adgang til et hav af aktivitetsmuligheder både ude og inde. I kan fx udfordre hinanden i petanque eller beachvolley. Aftentimerne kan fx tilbringes i Slyngelstuen med dart og billard. Skal der kobles helt af, kan I gå i gårdhaven og benytte den nye sauna, spabad eller opvarmede swimmingpool.

Med andre ord - vi har plads til mange typer arrangementer, og gør et nummer ud af at være fleksible. Så har I særlige ønsker eller krav, er det bare at sige til - vi sætter nemlig en ære i at tilpasse os jeres behov.

Et konferencedøgn kan fx se sådan ud på Color Hotel Skagen.

MØDE- ELLER KONFERENCEDØGN:

  • Mødelokale inkl. standard AV-udstyr
  • WiFi
  • Isvand i plenumlokale hele dagen
  • Buffet udenfor mødelokalet i mødeperioden med: økologisk kaffe, the, cacao, frisk frugt, nødder og sunde snacks
  • Formiddagspause med sundt/sødt
  • Frokost med 1 øl/vand
  • Eftermiddagskage/sødt
  • Køkkenchefens 2-retters konferencemenu inkl. økologisk kaffe
  • Overnatning
  • Morgenbuffet

Når det kommer til mødefaciliteter og mødelokaler, så har vi fem mødelokaler og naturligvis alt i AV-udstyr. Ønsker I fx at afholde hybridmøder, så kontakt os - det kan vi også arrangere.

Skal du holde møde og konference i Skagen?

Når man holder møde eller konference i Skagen, kan vi klart anbefale, at man også benytter sig af, at man kan lave alverdens sjove og team opbyggende aktiviteter både på lands og til vands, så deltagerne også får noget andet med hjem. Vi samarbejder med flere lokale aktører, som kan planlægge og facilitere forskellige forløb.

Med en placering midt i naturen er der rig mulighed for aktive events i Skagen Klitplantage, men der er heller ikke langt til hverken byen eller til områdets seværdigheder – og dem er der masser af. Den tilsandede Kirke er en af dem, og hertil kan med fordel lave en walk & talk, for der er 20 minutters gang derhen. 

Når man er på konference med overnatning her i Skagen, arrangerer vi også ofte specielle oplevelser, fx med champagne, der bliver åbnet med sabel på Grenen, hvor de to have mødes. Det er en anderledes indledning til en fantastisk aften.

Læs mere om firmaevents og teambuilding

 

Bæredygtighed

Color Hotel Skagen er miljøcertificeret med GREEN KEY - det er din garanti for at vælge et hotel, der tager hensyn til miljøet.