Miljøpolitik
Green Key-certificeret siden 2019
Color Hotel Skagen har været Green Key-certificeret siden 2019. Det betyder, at vi lever op til Green Keys kriterier inden for blandt andet energi, vand, affald, rengøring og fødevarer.
Miljøarbejdet er en del af den daglige drift på hotellet. Vi arbejder løbende med vores forbrug af energi og vand, affaldssortering, madspild og andre konkrete områder, hvor vi kan gøre en forskel i driften.
Her på siden kan du se nogle af de tiltag, vi arbejder med i dag.
Sådan arbejder vi
Skagens natur er en vigtig del af det sted, vi driver hotel. Derfor arbejder vi løbende med vores ressourceforbrug og med konkrete tiltag i den daglige drift.
Som Green Key-certificeret hotel arbejder vi blandt andet med:
at reducere forbruget af energi og vand
affaldssortering og reduktion af spild
initiativer mod madspild
miljømærkede rengøringsprodukter
løbende forbedringer i forbindelse med renovering og udvikling af hotellet
Det gør vi i praksis:
Vores miljøarbejde består af en række konkrete tiltag i den daglige drift og i udviklingen af hotellet:
Energieffektive installationer i blandt andet køkken, køl og personalefaciliteter.
Solceller på taget af vores nye værelsesbygninger i Lynghaven.
LED-belysning og systemer til styring af energiforbruget i lobby og gangarealer.
Miljømærkede rengøringsprodukter.
Affaldssortering på tværs af hotellet.
Fokus på at reducere madspild i både indkøb og tilberedning.
Udvalgte økologiske råvarer og brug af lokale råvarer, når sæson og tilgængelighed gør det muligt.
Cykeludlejning til gæster og forslag til cykel- og vandreruter med udgangspunkt fra hotellet.
Digitale løsninger, hvor de kan erstatte unødigt papirforbrug.
Hvilken del af hotellet
vil du udforske?
Se nærmere på restaurant, gårdhave, pool, værelser og meget mere. Oplev alt det, der tilsammen skaber et ophold hos os – fra design og stemning til smagsoplevelser og velvære.